OIO-fakturering
Du har mulighed for at sende din faktura elektronisk via OIO. Hvis du f.eks. allerede fakturerer offentlige myndigheder via NemHandel, så kræver det ikke særligt meget at komme i gang.
For at komme i gang skal du kontakte os, så vi kan forberede vores systemer på at modtage digitale faktura fra dig. Du må derfor ikke begynde at sende faktura via OIO, før vi er vendt tilbage med en bekræftelse.
Hvordan kommer du i gang?
- Du kan altid rette henvendelse til den butik eller kategoriansvarlige, du normalt taler med hos Coop
- Vi opretter dig som OIO-Leverandør i vores systemer
- Vi beder dig om at sende os en testfaktura, så vi kan se, at alt fungerer
Hvilke oplysninger skal vi bruge fra dig?
- Firmanavn
- CVR-nummer
- Navn, mail og telefonnummer på Leverandørens kontaktperson
- End-point ID, som OIO-faktureringen skal sættes op på – det vil enten være dit CVR-nummer eller et specifikt OIO-nummer, som du benytter til OIO fakturering.
- Mailadresse som vi kan benytte til at sende afvisninger, hvis OIO-fakturering fejler
Hvilke krav gælder der ved OIO-fakturering?
Når du fakturerer elektronisk via OIO, så gælder der de samme via fakturakrav, som når du sender en almindelig faktura via PDF. Du kan se en samlet liste over krav til faktura her.
Når du sender faktura via EAN, så skal du særligt være opmærksom på at udstede fakturaen til det korrekte CVR-nummer og angive korrekt reference-ID – der er tre typer:
- Omkostningssted – benyttes hvis du handler direkte med en Butik Du kan se en liste over hvilke juridiske enheder, som du skal fakturere her (Du kan hente listen ved at benytte Chrome som browser)
- Mailadresse – anvendes typisk når du handler med Servicekontoret og vil være den, som skal godkende fakturaen
- IO-nummer – benyttes alene ved interne ordrer
Du skal benytte følgende EAN-nummer, når du sender faktura til Coop: EAN: 5790000102600
Så snart du er i gang med af fakturere via OIO, så vil al fakturering ske digitalt. Hvis en faktura af en eller anden årsag ikke er udfyldt korrekt, så vil vi automatisk sende dig en mail med et link, hvor du selv kan rette fakturaoplysningerne.