Stryhn's vækker vikingen til live
Den lille Stryhn’s viking har været ”ansigtet” på Stryhn’s leverpostej siden 1965, hvor den første gang dukkede op på Stryhn’s produkterne. Nu vækkes vikingen til live som animeret 3D-figur og bliver bl.a. talerør for samarbejdet mellem Stryhn’s og Børns Vilkår, hvor Stryhn’s siden 2021 har været med til at sikre, at BørneTelefonen kan holde døgnåbent. Fordi problemer kan opstå på alle tider af døgnet – og fordi der altid skal være en voksen, der lytter.
Stryhns Gruppen støtter
Stryhn’s leverpostej er en redningsplanke i hverdagen for danskerne
”Mest af alt holder jeg af hverdagen” sådan skrev Dan Turéll i sangen "Hyldest til hverdagen". Og det er præcis sådan, vi har det hos Stryhn’s, hvor vi synes, at en mad med leverpostej fra Stryhn’s er uundværlig i mange situationer.
Få inspiration nedenfor til hvordan du kan bruge leverpostejen til at gøre din hverdag lidt nemmere:
Et sikkert hit i madpakken
Mange børn elsker leverpostej, hvilket gør det til et populært valg i børns madpakker. Det er hurtigt og let at smøre en mad med Stryhn’s og med en stav agurk ved siden af, får du en simpel og velsmagende mad i madpakken.
Som mellemmåltid
Med en Stryhn’s i køleskabet og brød i brødkassen er du sikret en let og hurtig løsning til teenageren, der ikke kan klare sig uden mad mellem frokost og aftensmad 😉
Til den lille sult
Har du prøvet at udskifte skinke og ost med leverpostej i din toast? Ellers prøv det – sprød toast med lun leverpostej... Velbekomme 😊
Som redning i ulvetimen
En lille mad med Stryhn’s kan redde ulvetimen og skabe ro inden aftensmaden.
Mad før sengetid
Efter en aften i byen er en mad med Stryhn’s en perfekt afslutning.
Velkommen hjem
Når ferien er slut, og vi vender hjem, er der ikke noget som en skive rugbrød med Stryhn’s.
Verdens største leverpostejfabrik
I Himmelev i udkanten af Roskilde ligger vel nok verdens største leverpostejfabrik. Det er her Stryhn’s leverpostej bliver produceret – og det er den blevet siden 1956, hvor Henry Stryhn byggede fabrikken.
Stryhn’s er Danmarks ukronede konge i madpakken, på frokostbordet og ikke mindst til den kolde aftensmad, og der findes næppe noget mere dansk end et stykke groft rugbrød med leverpostej fra Stryhn’s.