Erstatter PrimeKonto min Madkonto i Coop app’en?
Ja. Hvis du har en Madkonto skifter den navn til PrimeKonto. Hvis du havde penge stående på din Madkonto, overføres de automatisk til PrimeKonto. Du skal opdatere din Coop app i App Store eller Google Play. Herefter ligger PrimeKonto i app’en, der hvor din Madkonto før lå.
Kan jeg handle med Coop app’en som normalt, hvis jeg ikke laver en fast månedlig indbetaling?
Du kan altid handle med Coop app'en med eller uden PrimeKonto. Du kan også bruge PrimeKonto uden en fast indbetaling (som med den tidligere Madkonto). Så går du blot glip af ekstra bonus og de andre fordele, du kan få adgang til med din PrimeKonto.
Kan jeg stadig få kredit på 1000 kr. med PrimeKonto, som jeg fik med min MadKonto?
Ja, du kan stadig få kredit på PrimeKonto, hvis du opfylder kriterierne for at få en kredit.
Skal jeg handle for 500 kr. før jeg optjener 15% bonus ligesom med medlemsbonus?
Nej. Du får de 15% i bonus på alt Änglamark, Coop 365, Thise og Irmas Hverdag, når du har valgt at lave en fast indbetaling på min. 1000 kr. Bonussen er uafhængig af den medlemsbonus, du ellers optjener.
Får jeg stadig 15% i bonus, hvis jeg betaler med min bonusboble?
Ja, hvis du har tilmeldt dig PrimeKonto, får du altid 15% i bonus på alt Thise. Änglamark, Irmas Hverdag og Coop 365, når du handler - uanset om du betaler med din bonusboble eller PrimeKonto.
Går min almindelige medlemsbonus også ind på min PrimeKonto?
Nej, det gør den ikke. Al din bonus, både din PrimeKonto- og medlemsbonus, ryger ind i bonusboblen.
Hvad sker der med mine fordele, hvis jeg laver beløbet på min overførsel om?
Hvis du fx laver din månedlige overførsel om til 1000 kr. i stedet for 2000 kr., beholder du din bonus på de 15%, men din ekstra fordel (fx TV 2 PLAY) vil ophøre ved månedens udløb. Hvis du helt stopper overførslerne, har du ikke længere adgang til fordelene i PrimeKonto.
Skal jeg selv opsige evt. eksisterende abonnementer, som jeg nu vælger at få gennem min PrimeKonto?
I langt de fleste tilfælde skal du ikke gøre noget i forhold til opsigelse. Hvis du skal gøre noget, vil du blive orienteret om det.
Hvor tit kan jeg vælge en ny fordel?
Du kan frit skifte fordele og beløb hver måned. Ønsker du fx at skifte fra TV 2 PLAY til C More, skal du i app’en skifte inden månedens udløb. Din nye fordel vil træde i kraft d. 1. i den kommende måned.
Kan jeg overføre ekstra penge til min PrimeKonto i løbet af måneden?
Ja, du kan altid lave engangsoverførsler, hvis du mangler penge på din PrimeKonto. Tryk på PrimeKonto-boblen på forsiden i app’en og vælg Lav engangsoverførsel midt på siden.
Hvad sker der med mine fordele, hvis jeg lukker min PrimeKonto?
Når du lukker din PrimeKonto vil din bonus på 15% og dine evt. ekstra fordele ophøre ved månedens udløb efter din seneste faste indbetaling.