Cirkel Kaffe

Brygget med god samvittighed

I Coop elsker vi kaffe – og især vores Cirkel Kaffe, som vi har drukket med stor velbehag siden 1986. For Cirkel kaffe er ikke bare kaffe. Den er brygget på Arabica bønner og dyrket på både kaffekærlighed og bæredygtighed. Så tag en kaffepause og smag de mange nye specialkaffer, der kan brygges og nydes, som det passer dig bedst.

Kaffe til enhver smag

Uanset om du er til klassisk kaffe eller specialkaffe, så dækker Cirkel Kaffe dit behov. Vi har over 30 forskellige varianter, som alle bliver ristet på vores eget kafferisteri i Kenya. Det er omtanke, der kan smages.

De klassiske

Vores klassiske Cirkel kaffe er altid en nydelse. F.eks. har den Blå Cirkel Kaffe en fin balance mellem fylde og syrlighed - en klassiker i mange kaffekopper. Eller prøv den Økologiske Cirkel Kaffe der er fyldig, rund og sødmefuld i smagen.

De særlige

Oplev en klar og ren smag af Arabica kombineret med unik karakter fra producentlandets klima og jordbund. Find din favorit blandt mange forskellige smagsoplevelser.
 

De specielle

Nyd kaffe fra øverste hylde med Cirkel Specialkaffe. Kaffen kommer fra mikroområder, hvor mikroklima, jordbund, Arabicatype og det gode landmandskab alt sammen bidrager til en lækker, detaljeret og præcis smag.

Eget kafferisteri i Kenya

Når du drikker en kop kaffe fra Coop, kan du drikke den med god samvittighed. Som det eneste kaffemærke herhjemme rister vi bønnerne på vores eget kafferisteri i Kenya, hvor vi køber kaffen direkte fra lokale kooperativer. Det giver en kortere vej fra bønne til kop, flere penge til kaffebønderne og en bedre pris til dig.

African Coffee Roasters

Vores risteri i Kenya hedder African Coffee Roasters (ACR). Det blev grundlagt i 2016 netop for at gøre en forskel for kaffefarmerne og bæredygtighed. I dag har risteriet udviklet sig til et center for kaffekompetence i Østafrika og beskæftiger ca. 50 kenyanske medarbejdere. Risteriet står for de fleste Cirkel Kaffe-varianter, som du finder på hylderne i vores butikker.

Cold Brew Kaffe

Forkæl dig selv med en nem og forfriskende koldbrygget kaffe. Så let er det:

  1. Formal kaffen groft som til stempel - prøv f.eks. Rosa Cirkel Kaffe eller Cirkel Specialkaffe Kenya. Brug 120 g kaffe pr. liter frisk koldt vand. Justér doseringen efter behov.

  2. Rør rundt og sæt kaffen med låg 12-16 timer i køleskab.

  3. Filtrér nu 1 til 2 gange i dit sædvanlige udstyr -  tragt + filter eller stempelkande.

  4. Servér og nyd i afkølet glas - gerne med isterning.

Cremet iskaffe

Du går aldrig kold i varmen med en lækker iskaffe. Og med Cirkel Kaffe er du altid sikker på en god kaffesmag. Her får du en række tips til iskaffen - smag dig frem og nyd sommeren med iskaffe i glasset.

Nyheder

Rosa Cirkel Kaffe

Er du vild med en mild og elegant smag af god kaffe? Så vil du elske den nye Rosa Cirkel Kaffe. Kaffen er brygget på Arabica bønner og får dig til at svæve på en lyserød sky. Så glæd dig til et mildt morgenboost eller byd vennerne på en god kop aftenkaffe.

Specialkaffe Shade grown

Forkæl dig selv med vores nye økologiske specialkaffe Shade Grown. Specialkaffen vokser i skyggen af regnskovens træer på naturens præmisser. Det giver en langsom modning af kaffefrugten og en mild og omfavnende specialkaffe.

Special kaffe Senkwekwe

Vores nye økologiske og Rainforest-certificerede Senkwekwe kaffe, kan nydes med omtanke for bjerggorillaerne. For hver kaffepose donerer vi nemlig 1 kr. til Senkwekwe Center, der tager sig af forældreløse bjerggorillaunger i Afrikas største nationalpark Virunga.

Crowdfunding sikrer 186 nye kaffebønder

Rigtig mange unge kenyanere vil gerne leve et liv som økologisk kaffebonde. Men for at kunne overleve som kaffebonde i Kenya, skal man have 200-250 kaffetræer.
Derfor oprettede Coops risteri ACR en crowdfunding, hvor man for 500 kroner kunne købe 250 kaffetræer og altså sikre fremtiden for én ny kaffebonde. Det blev til hele 93.000 kroner.​ Tak for støtten og tak for god kaffe til kaffebønderne i Kenya.

Vi har brygget nogle gode opskrifter på kaffe 

Elsker du kaffe, vil du også elske disse opskrifter. De smager skønt og gi’r både desserter og kager et delikat tvist af god kaffe. Og du kan altid skrue op for bønnerne, hvis der skal lidt mere kaffemagi i de søde sager.

Tid til at handle

I Coop har vi mange bæredygtige ambitioner og sammen med de danske forbrugere sætter vi retningen for en grønnere og bedre fremtid. Kig med og læs mere om vores handlinger. 

Et designikon

Den smukke pigeprofil på Cirkel Kaffen har vundet priser for sit ikoniske udseende. Derfor er vi også stolte af, at hun har bragt kunsten ind i den kaffedrikkende danskers hverdag og stadig er et symbol for vores gode Cirkel Kaffe.